Sammenlægning gav styrke
Vandborg Karosserifabrik i Lemvig har haft stor glæde af, at virksomheden for et år siden samlede afdelingerne i Lemvig.
»Afdelingen i Lemvig er udvidet til det dobbelte, og vi har haft stor glæde af sammenlægningen,« siger virksomhedens indehaver Søren Nielsen. »Vi har betydeligt lavere omkostninger til såvel lager som transport samtidig med, at vi har fået samlet alt under ét tag. Vi kan nu udnytte vore ressourcer optimalt.«
Søren Nielsen oplyser, at virksomheden desuden har styrket det mangeårige samarbejde med HMF, idet man i dag er autoriseret HMF forhandler og servicepartner, og sælger, monterer og servicerer alle HMF’s produkter.