23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Kraftkarl til Brande Maskintransport

Brande Maskintransport har netop fået leveret det ultimative, som Mercedes-Benz kan tilbyde inden for sværgodstrækkere. Det drejer sig om en Mercedes-Benz Actros 4460 8x8, og der findes kun én tilsvarende i hele Europa, oplyser Ejner Hessel A/S i Brande, der har solgt bilen.

Bilen er bl.a. udstyret med en kraftig V8 motor, der yder 610 HK, 16-trins gearkasse med hydraulisk gearskifte, retarder og sværlastkoblinger både foran og bagpå. Den enorme trækkraft, der kræves, når sværgodstrækkeren skal sætte i gang med fuldt læs, bliver leveret af en hydraulisk momentomformer, og kombineret med træk på alle fire aksler er den i stand til at trække de maksimale 250 ton under helt ekstreme forhold.

Og det er netop, hvad der kræves af en bil, som skal bruges til transport af vindmøller i det skotske højland, hvor terrænet virkelig udfordrer materiel og chauffør.

To lillebrødre

Sværgodstrækkeren blev i øvrigt leveret med to lillebrødre af typen Mercedes-Benz Actros 4160 8x4, som ligeledes skal bruges til vindmølletransport. Den ene er allerede kørt til Portugal, hvor den skal køre i en længere periode, mens den anden snart skal indsættes i forbindelse med et vindmølleprojekt i det nordlige Norge.

Disse fireakslede biler trækker på begge bagaksler, og de er som deres storebror godkendt til at trække op til 250 ton.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062