23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Chauffør advarer mod beifahrere

Efter 11 dage i koma er chauffør Kenneth Rasmussen vendt tilbage til livet efter en voldsom ulykke på den tyske motorvej nær Magdeburg for tre uger siden. Og han har et klart budskab til sine kolleger:

»Man skal være meget kritisk over for at tage personer med i bilen, som man overhovedet ikke kender noget til. Det er ikke nok, at de siger, de er friske, man må selv tage ansvaret,« siger Kenneth Rasmussen.

Ulykken på den tyske Autobahn skete natten til søndag 28. august, da chaufføren var på vej hjem fra Italien med et læs vindruer. Ved den tysk-østrigske grænse fik Kenneth Rasmussen en beifahrer ombord, da han ellers ikke kunne nå hjem til den aftalte tid uden at bryde loven.

Faldt i søvn

Men få timer senere gik det galt, da Kenneth Rasmussen lå og sov i sin køje. Tilsyneladende var føreren af lastbilen faldet i søvn og kørte i grøften, hvor bilen væltede om på siden, så store dele af trækkeren blev knust.

Mens beifahreren slap uskadt, svævede Kenneth Rasmussen i den næste halvanden uge mellem liv og død på hospitalet i Magdeburg og senere i Odense.

Læs interviewet med chauffør Kenneth Rasmussen i Lastbil Magasinets oktober-nummer.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063