23948sdkhjf

Hvad fik vi ud af god opførsel?

Claus Hallengreen, Valby har sendt en kommentar til Christians Jensens indlæg i onsdags "Ligger fremtiden uden for DTL?" Claus Hallengreen skriver:

"Christian Jensen har fuldstændig ret. Hvis man ønsker at udøve vognmandserhvevet i fremtiden, bør man nok tænke over hvordan, og i fællesskab med hvem.

Det er korekt, at EU-sager som arbejdstids-direktivet og de nye køre- og hviletider, er utroligt svære at få indflydelse på.Disse ting bliver fovaltet af folk, som knap nok ved, hvordan en lastbil ser ud.

Oliepriserne kan vi kun bede Vorherre om mere fred i verden, og lidt mindre uvejr, for at ændre, men så er der altså resten af dette regel- og bødehysteri, og der kan vi kun kigge indad til vores egne politikere og organisationer.

Og fra vores organsation DTL er vi de sidste par år blevet belært om, at nu skal vi opføre os ordentligt, og skabe god dialog med dem på borgen, "for sådan når vi længst". Men hvis de nye bødetakster og regler for betjening af fartskriver, plus en udvidelse af overhalingsforbudene, på trods af, at forsøgsordningen blev kaldt en succes, og ikke mindst skatteforvaltningens tyveri af diæter fra chauffører og vognmænd, som gør et ærligt forsøg på at overholde love og regler og skabe sig et levebrød - hvis dette er reultatet af en god dialog og god opførsel, ja så føler jeg mig som lidt af en idiot.

Og så har man endnu engang fået bekræftet, at der er for langt fra gulvene på Børsen til den asfalt, hvor vi udøver vores erhverv. Derfor fuld opbakning til nogle seriøse møder omkring vores erhvervs fremtid.

Claus Hallengreen
Søndre alle 28
2500 Valby

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062