Vognmand Christian Thomsen, Slagelse, kan se frem til at sætte sig på anklagebænken endnu engang, når Københavns Byret 24. november behandler sagen om en kontroversiel bøde, som han nægter at betale.
Sagen drejer sig om en bøde, som en af Christian Thomsens chauffører fik i februar 2004. Under en flytteopgave mellem Slagelse og København fik chaufføren en bøde for ikke at have nogen køreskive, selvom han blot var med som passager og medhjælper på opgaven.