23948sdkhjf

Lær din lastbil bedre at kende

Førere af Mercedes-Benz lastbiler har nu mulighed for at komme på et skræddersyet køreteknisk kursus for at lære deres lastbils køreegenskaber bedre at kende.

Siden oktober 2004 har en lang række førere af Mercedes-Benz transportere været på kurset, og her har erfaringerne været gode, oplyser Mercedes-Benz Danmark. Derfor udvider man nu konceptet "Sikkert på vej" til også at omfatte lastbiler.

Foregår i Roskilde

Formålet med konceptet "Sikkert på vej" er under sikre omstændigheder at give førerne mulighed for at lære at udnytte deres lastbils egenskaber bedre. Kurset, der varer én dag, foregår ved Køreteknisk Institut i Roskilde (KTI), som er et af landets mest moderne køretekniske anlæg.

»Trafiksikkerhed er ikke kun et spørgsmål om teknik. Det handler i høj grad også om, at chaufføren kender sin lastbil og er i stand til at reagere hensigtsmæssigt. Hvis man skal have fuld fordel af den avancerede teknologi, bør man også lære at udnytte dens muligheder fuldt ud,« forklarer Helle Færch, informations-ansvarlig ved Mercedes-Benz Danmark Erhvervskøretøjer.

Varer syv timer

Tanken er derfor, at deltagerne kører i egen bil under kurset. Der vil dog være mulighed for at leje en af de to Mercedes-Benz Atego lastbiler, som Mercedes-Benz Danmark stiller til rådighed.

Med det nye kursus er det førere af en Mercedes-Benz Atego, Axor, Econic eller Actros lastbil, der kan komme på kurset. Kurset varer syv timer og tilbydes til en særpris af 495 kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073