Den planlagte optagelse af Danske Busvognmænd i DTL er nu endeligt skrinlagt. Det fremgår af seneste udgave af »Danske Busvognmænd«, hvor adm. direktør Steen Bundgaard skriver, at forårets turbulens er slut, og at alle frustrationer over, at busvognmændenes indtræden i DTL alligevel ikke blev til noget, er overstået.
AnnonceOprindelig var det også planen, at busvognmændene skulle flytte sammen med DTL, og derfor solgte de deres domicil på Frederiksberg. Men den 1. august har Danske Busvognmænds sekretariat lejet sig ind i nye lokaler i Sundkrogsgade ved Københavns Frihavn.
AnnonceIfølge landsformand John Bergholdt strandede optagelsen i DTL på, at sidstnævne ændrede den oprindelige ægteskabsaftale.
Annonce