For anden gang i løbet af denne sommer blev Kim Johansen i går ramt af en blokade rettet specifikt mod hans firma, men det er nu ikke det, der generer vognmanden synderligt. Hans frustration er derimod rettet imod de myndigheder, der stadig ikke har givet noget klart svar på, om den konstellation, som han og flere andre vognmænd benytter sig af, er lovlig eller ej.