23948sdkhjf

Flere kommentarer til ulykker

Redaktionen har modtaget flere indlæg til debatten om højresvingsulykker. Vognmand Jens Dyrberg har denne mening:

»Jeg prøvede det selv i sidste uge. Jeg kom ad Vesterbrogade i København ind mod centrum og skulle svinge til højre ad Enghavevej. Jeg overhalede to cyklister med cirka 50 meter imellem. Jeg fik grøn pil til højre, men trods det kørte begge over for rødt lys uden så meget som at kigge op. Hvis jeg havde kørt over dem, havde det vel været min skyld.

Jeg kan bare ikke forstå, man ingen respekt har for sit eget liv. Ved den sidste ulykke, der er sket, kørte en 22-årig ind midt i forvognen, så han burde have set den, men det er som om der bliver kørt med lukkede øjne og en walkman i ørerne. Hvorfor kan man ikke lære alle, at man er nødt til at passe på sig selv og være agtpågivende i trafikken? Man kan jo ikke miste retten til at køre på cykel.«

Jens Dyrberg
Østerskovvej 32, Ilskov
7451 Sunds

En anden læser, Rie Severinsen, er af denne opfattelse:

»Martin Agerbo har fuldstændig ret. Hvorfor er der aldrig vigepligt for cykler og knallerter, for ikke at snakke om rulleskøjter. Dér, hvor det er indført, virker det jo. Dermed har cykler, knallerter og rulleskøjter også et medansvar.«

Rie Severinsen
Solbakkevej 15
8766 Nørre Snede

Vognmand Michael Andersen giver sit bidrag kort og klart:

»Jeg ville bare sige, at jeg også synes, at det er for nemt at hænge os ud som nogle skurke, for det er nemt at fange alles opmærksomhed med igen en dødsulykke med en lastbil i højresving.«

Michael Andersen
Industrivej 16
7330 Brande

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063