23948sdkhjf

Igen: Cyklist dræbt i højresving

Hjulet på en højresvingende lastbil kvæstede i går morges en mandlig cyklist så hårdt, at han døde kort efter påkørslen.

Ulykken skete på Hobrovej i Aalborg, hvor den 22-årige cyklist kom kørende ned ad bakken med høj hastighed.

Han ramte siden af lastvognens forvogn, rutsjede ind under lastvognen og blev derefter kørt over af baghjulene, oplyser den vagthavende hos politiet til Ritzau.

Såvel lastbilchaufføren som vidner på stedet var ifølge Aalborg Politi stærkt chokerede over ulykken.

Det er kun få dage siden, at en cyklist i København blev dræbt, da han i et trafikeret kryds kom under en højresvingende lastbil.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.048