23948sdkhjf

Testchauffører søges

Hvis du er interesseret i et chaufførjob, hvor du samtidig skal være med til at teste helt nye lastbiler, så er chancen der nu hos 3V Transport A/S.

Firmaet med hovedkvarter i Lystrup ved Århus har netop indkøbt fem splinternye Scania R420 6x2 lastbiler og fem nye Kel-Berg tipsættevogne. De nye køretøjer kommer til at udføre samme type kørsel, blandt andet med asfalt, og de fem nye chauffører skal dagligt udfylde et skema med svar på forskellige spørgsmål vedrørende kørslen. Det drejer sig bl.a. om brændstofforbrug, driftstop og andre relevante forhold, der har betydning for omkostningen på bilerne. Bilerne skal følges tæt i en periode på tre år.

»Vi lægger ikke skjul på, at baggrunden for pilot-projektet blandt andet er de stadig stigende omkostninger til brændstof,« siger adm. direktør Steen Overgård, 3V Transport.

Bonus-system

Firmaet råder i alt over 70 egne biler, og flere forskellige lastbilmærker. Steen Overgård påtænker også at involvere et eller flere af de øvrigt mærker i projektet.

»Desuden overvejer vi at lave et bonus-system, der belønner chauffører, som kører omkostnings-bevidst,« siger direktøren.

De fem nye test-chaufører skal ansættes hurtigst muligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.277