23948sdkhjf

Hoyer etablerer sig i Fredericia

Europas største transportør af flydende produkter, Hoyer Group GmbH i Hamburg, har netop etableret sig med en dansk afdeling på havnen i Fredericia.

Som leder af kontoret i Fredericia har Hoyer Danmark ansat contract manager Jacob Bogh Nielsen, der kommer fra lignende stillinger hos Dania Trucking og ISS/Albertslund Kloakservice. Herudover har man ansat Lisbeth Reisenhus og Gitte Mikkelsen til disponering og administration.

Store kontrakter

Hoyer Danmark A/S blev etableret med salgskontor i København i 1978 med Jørgen Fristoft som administrerende direktør. Fra en start havde man en mindre flåde af lastbiler, men efter Hoyer Danmark har indgået en række større kontrakter med blandt andre Dansk Shell, Air Liquide og Sika, har man valgt at udvide med en stor dansk afdeling.

Til at håndtere transporterne har man ansat 22 chauffører, der med baser i Fredericia, Hedehusene og Aalborg dækker landet geografisk.

Den danske del af Hoyers rullende flåde består af 7 nye MAN-trækkere og 7 nye Bilcon tank-trailere samt 2 MAN-forvogne med anhængere til distribution af Shell-produkter. Herudover råder man over 4 trækkere, 4 tanktrailere og 5 multichassiser.

Blandt verdens største

Den største kunde er i dag Dansk Shells tankstationer i hovedparten af landet. Herudover har man faste aftaler med en række produktionsvirksomheder.

Det store tyske transportfirma, der er blandt verdens største af sin slags, har specialiseret sig i kemikalie-, levnedsmiddel-, gas- og pulvertransport, som man håndterer med 12.150 tankcontainere, 2.900 tanktrailere, 8.300 IBC-containere og 2.300 trækkere samt en række specialtog.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125