Mangedoblingen af bødetaksterne for brud på køre-hviletiden skaber dønninger i branchen. Selvom man selv har efterspurgt skærpelser, virker den nye lovgivning, der blev vedtaget i sidste uge, ude af trit med realiteterne, mener mange.
»Jeg er rystet og overrasket over, at det her sker. Men vi må konstatere, at loven er vedtaget med 114 stemmer for og 0 imod. Det er et meget klart signal,« siger sektionsleder i ITD, Lars Nielsen.