En selvkørende vognmand er klar til at tage retsopgøret med det speditionsfirma, han tidligere har kørt for, i en sag om kontraktbrud, manglende betaling og mystiske fakturaer.
Onsdag i denne uge var sidste frist for speditionsfirmaet, HCS A/S i Glostrup, til at fremlægge deres version for civilretten, så nu venter vognmanden, Jan Eriksen fra Odense, blot på at få berammet tidspunktet for retssagen. Striden er tidligere omtalt her på siden.