»Ingen af vores estiske chauffører ligger under en månedsløn på 2900 Euro (ca. 21.750 kr., red.), så påstandene om en dagløn på under 50 kroner er totalt grebet ud af luften.«
Det siger vognmand Kim Johansen, efter 3F har oplyst, at den estiske chauffør, der i går blev vækket af 30 blokadevagter og forhindret i at læsse flymateriel i Kastrup Lufthavn, tjener under 50 kroner - om dagen vel at mærke.