Vognmand Peter Ottesen, Blommenslyst, der har erkendt, at det var hans ansvar, at knap 100 smågrise på vej til Sydtyskland, omkom under transporten, står ikke umiddelbart til eksklusion af DTL, selv om han muligvis kan imødese en fængselsstraf.
»Vi afventer og ser, hvad der sker, når sagen efter al sandsynlighed kommer for retten. Og før det sker, vil jeg overhovedet ikke tage stilling til hans medlemsskab af DTL,« siger formanden for DTL, Anker M. Jensen, til Lastbil Magasinet.