Mentaliteten på landevejen er ikke, hvad den har været. I kølvandet på sagen om den litauiske chauffør, der for nylig holdt fire-fem dage i motorvejens nødspor, tog Lastbil Magasinet først på ugen temperaturen på hjælpsomheden i trafikken.
Blandt de adspurgte chauffører og vognmænd på Kildebjerg Rasteplads ved den fynske motorvej ville de fleste holde ind til siden, hvis en kollega signalerede, at han havde brug for hjælp. Men ikke i alle situationer.