En større fragtrute er sat til salg af en dansk vognmand, der gerne vil afhænde kørslen mellem Jylland og Sjælland for Danske Fragtmænd. Det drejer sig om driften af i alt 25 biler med en årlig omsætning på cirka 25 millioner kroner og "et pænt overskud", fremgår det af salgsannoncen.
Kørslen er indenlandsk, og ruterne går mellem byer i Nord- og Østjylland samt Vestsjælland og Lolland-Falster.