Chaufførers manglende viden bliver grundlagt i de slappe krav, der er til at få stort kørekort. Derfor burde diskussionen om efteruddannelse af lastbilchauffører starte et helt andet sted, mener Kim Johansen, en af landets største vognmænd med biler og chauffører over det meste af Europa.
»Der er mange facetter i debatten, men til at starte med må man kigge på, om fundamentet er godt nok. Den basale viden, man har, når man får kørekortet, er simpelthen ikke tilstrækkelig,« siger Kim Johansen.