Ingen miljøzone i København
Der bliver ingen miljøzone for lastbiler og busser i København i denne omgang.
Justitsministeriet afviste fredag Københavns Kommunes ønske om at indføre en miljøzone for lastbiler og busser.
Begrundelsen for afvisningen er, at kommunen ikke har hjemmel til at indføre miljøzonen på grund af ekspropriationsmæssige forhold. Desuden vil miljøzonen påføre transporterhvervet meget store byrder.
DTLs adm. direktør Erik Østergaard siger til DTL’s hjemmeside, at DTL ser med stor tilfredshed på den afgørelse, som Justitsministeriet har truffet. Han gør dog opmærksom på, at han endnu ikke har læst detaljerne i afgørelsen.
Københavns Kommunes forslag ville, ifølge DTL, have berørt 15-20.000 lastbiler og busser og ville have betydet en meromkostning på cirka 1 milliard kroner over den treårige forsøgsperiode.