Vognmand Ernst Bülows DAF XF, der var Månedens Lastbil i Lastbil Magasinets maj-udgave, er kommet i Færdselsstyrelsens søgelys på grund af det påmonterede ekstraudstyr, som styrelsen nu fastslår er ulovligt.
Det viser sig, at en medarbejder hos Færdselsstyrelsen har nærlæst artiklen og på baggrund af denne, samt billederne, skrevet et brev til Ernst Bülow, hvor han får besked på at fjerne udstyret inden 14 dage. Gør han ikke det, vil køretøjet blive indkaldt til syn.