Cyklistspejle i Danmark er ikke underlagt krav om typegodkendelse i modsætning til foregangslandet Holland, men det er heller ikke nødvendigt, mener de danske myndigheder. Heller ikke selvom statistikkerne viser, at spejlene hidtil ikke har haft nogen synlig effekt på antallet af ulykker.
»Det er lidt groft på så kortsigtet plan at drage konklusioner. Der skal man meget længere hen, og så har det indtil videre været de mørke måneder, vi har haft, siden spejlene blev indført,« siger ingeniør Claus Just Madsen i Færdselsstyrelsen.