Hver fjerde trailer bremser så dårligt, at nummerpladerne skal klippes.
Det viser den midtvejs-rapport, som Færdselsstyrelsen har udarbejdet over den flerårige bremseundersøgelse med tunge køretøjer, som ligger klar til efteråret.
I midtvejs-rapporten, som Lastbil Magasinet har fået indblik i, indgår blandt andet en stikprøvekontrol foretaget på de danske landeveje, og de foreløbige tal viser, at hele 24 procent af de undersøgte påhængskøretøjer bremser under "nummerplade-inddragelses-grænsen".