For at sikre en mere glidende og sikker trafikafvikling på motorvejsnettet har transport- og energiminister Flemming Hansen besluttet, at ordningen med overhalingsforbud for tunge køretøjer skal udvides med virkning fra 1. september 2005.
Fra samme dato bliver max. hastigheden på 80 km/t for lastbiler permanent på motorveje.
AnnonceUdvidelsen af overhalings-forbuddet sker på baggrund af de gode erfaringer med et forsøg med forhøjelse af hastighedsgrænsen på motorvej for lastbiler kombineret med et overhalingsforbud for tunge køretøjer på udvalgte motorvejs-strækninger.
AnnonceUdvalgte strækninger
Trafikministeriet oplyser, at ordningen målrettes ved at udpege en række motorvejs-strækninger, hvor overhalingsforbuddet afviklings- og sikkerhedsmæssigt vil være en fordel. Det drejer sig om strækninger:
Annonce• I nærheden af færgeterminaler
• På store broer
• Hvor det går op ad bakke
• Hvor antallet af vognbaner ændres
• Hvor der er meget trafik
Ordningen udvides fra de nuværende 100 km motorvej med overhalings-forbud for lastbiler til ca. 215 km motorvej med overhalingsforbud.
AnnonceI sammenhæng med udvidelsen af ordningen med overhalingsforbud har justitsminister Lene Espersen netop fremsat forslag til ændring af færdselsloven, der bl.a. indeholder forslag om, at 80 km/t indføres som almindelig hastighedsgrænse for lastbiler m.v. på motorvej – ligeledes med virkning fra 1. september 2005.
Annonce