En stikprøvekontrol i årets første kvartal viste flere vognmandsvirksomheder, der måtte lukke, end i den tilsvarende kontrol sidste år. Færdselsstyrelsen stod bag kontrollen, der fokuserede på, om firmaerne levede op til kravet om tilstrækkelig egenkapital.
Ifølge statistikken lukkede sammenlagt otte procent af de undersøgte vognmænd inden for bus- og godskørsel efter kontrollen. Ved den tilsvarende kontrol sidste år var tallet på tre procent blandt de undersøgte selskaber.