De nye arbejdstidsregler er så godt som på plads. I morgen er der møde i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, og her er det nok sidste chance for at få filet lovforslaget til, eftersom anden- og tredjebehandlingen i Folketingssalen som regel er en formalitet.
Chaufførgruppen Dtf48, der stod bag lastbil-demonstrationen ved Christiansborg 1. marts, har dog ikke kastet håndklædet i ringen endnu og håber stadig at kunne få flyttet et komma eller to under udvalgets behandling af beskæftigelsesministerens forslag, der bygger på EU’s direktiv.