Større og større specialtransporter sætter myndighederne på næsten umulige opgaver, når der sker uheld. Det får politiet til at sætte ind med øget opsyn og skærpede krav til transporten af særligt tungt gods som eksempelvis komponenter til vindmøller.
»Ét af de særlige problemer, vi har, er de køretøjer, som skal have særlig tilladelse til at køre uden for motorvejen. Vejnettet og beredskabet er ikke gearet til at håndtere de helt store transporter,« siger vicepolitiinspektør Johannes Gregersen, Middelfart Politi.