En dansk vognmand undrer sig over, at computerne til den nye maut uhindret kan få lov at fylde i forruden, og også ITD har gjort opmærksom på problemet over for de tyske myndigheder. OBU'en fylder nemlig mere end andre ting, der ellers er ulovlige at have på instrumentbrættet.
»Jeg undrer mig da meget over, at man for eksempel ikke må have et lille bord til højre, når man i stedet godt må installere sådan en stor kasse, der fylder meget mere,« siger Kim Christensen, Ålborg, der som selvkørende vognmand har taget det nye vejskatsystem i brug, når han kører til Holland.