H. Christensen & Co. ApS er i skudlinjen, men vognmand Henning Christensen afviser anklagerne om ikke at have udbetalt en af hans chauffører løn, som han har krav på. Ifølge vognmanden fra Nørre Aaby har han nemlig aldrig set en kørselsrapport fra den pågældende.
»Han er meget velkommen til at komme med sine kørselsrapporter, og så kan vi jo se på det. Men jeg har ikke modtaget en eneste,« siger Henning Christensen, som ellers ikke ønsker at udtale sig om sagen, som han opfatter som ikke-eksisterende.