23948sdkhjf

Hver fjerde ulykke kunne undgås

En fjerdedel af de ulykker, hvor lastbiler er involveret, kunne undgås, hvis alle lastbiler havde udstyr som radarsensorer og kameraer.

Det viser analyser fra Volvo Lastvognes havarikommission, som årligt undersøger ca. 25 trafikulykker.

Havarikommissionen fastslår, at en medvirkende årsag til, at ca. 5.000 bløde trafikanter årligt omkommer i Europa i ulykker, hvor lastbiler er indblandet, er, at lastbilchaufføren ikke ser området omkring køretøjet ordentligt.

Kamera eller spejl?

Det lovpligtige cyklistspejl er efter Volvo Lastvognes mening en god løsning, men efter flere forsøg med forskellige former for kameraløsninger på lastvogne i Danmark, peger Volvo Lastvogne på, at næste step er kameraløsninger, som giver langt bedre udsyn.

Vognmand Tom Hansen fra Kalundborg har i seks måneder kørt med en kameraløsning på den ene af hans biler og en lovpligtig spejlløsning på den anden. Ifølge vognmanden er der ingen tvivl blandt chaufførerne om, at kameraløsningen burde være lovpligtig på alle nye lastbiler.

Burde være lovpligtigt

»Kameraløsningen er langt at foretrække i forhold til de nye lovpligtige cyklistspejle. Man har en meget større vidvinkel, hvilket giver et meget bedre overblik både langt ud til siden samt skråt bagud. Det vil sige, at ikke nok med at man får et langt bedre overblik, kameraløsningen kommer først og fremmest ret til sin ret inde i byerne, hvor cyklister og knallerter kommer kørende med høj fart. Med kameraet kan man se dem på lang og på kort afstand og derved undgå mange af højresvingsulykkerne. Jeg mener helt klart det burde være lovpligtigt, at alle nye lastvogne blev monteret med et cyklistkamera, « siger Tom Hansen .

Volvo Lastvognes havarikommission analyserer årligt ca. 25 trafikulykker, hvor man dels udfører en teknisk undersøgelse og dels interviewer involverede personer om, hvordan de oplevede ulykken. Derudover interviewes chauffører, der har været udsat for situationer, som kunne have resulteret i en ulykke. På denne måde er det muligt at danne sig et billede af årsagerne, oplyser Volvo.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078