Fra dansk side er der ikke nogen planer om at ændre på standarden for godkendelse og syn af kraner til lastbiler.
Flere vognmænd har ellers oplevet at blive stoppet i Sverige, fordi de ikke har en særlig nordisk godkendelse, som ikke er indført i Danmark og således ikke kan erhverves herhjemme.
»Mig bekendt er der ikke indgået aftale om at indføre nogen fast standard for kraner mellem de skandinaviske lande. Der var snak om det for nogle år siden, da der blev holdt møde i 2000, men så vidt jeg ved, er det aldrig blevet til noget,« siger Poul Andersen fra Arbejdstilsynet.