De seneste dages arbejdsnedlæggelser på de danske slagterier har efterladt vognmændene med et svinestort problem. Slagterierne er nemlig fyldt op med levende grise, og derfor kan transporterne ikke komme af med deres hundredevis af firbenede passagerer.
Resultatet er blevet, at grisene bliver trukket ud på langvarige transporter, der overskrider dyreværnsloven med flere længder. I går førte situationen til flaskehalsproblemer flere steder i landet.