Nye EU-krav om fri konkurrence for værksteder og forhandlere gør, at bilimportørerne over en bred kam har skruet kravene for at få autorisation i vejret. Færre, større og mere specialiserede værksteder bliver konsekvensen.
»Det er stadig meget nyt, men det er klart, at der sker en koncentration. Det er ikke mit indtryk, at der er sket noget dramatisk endnu, men der er ingen tvivl om, at de store værksteder i byerne bedst vil kunne leve op til kravene og klare flere mærker,« siger Bent Mikkelsen, administrerende direktør i De Danske Bilimportører.