Politiet på Sydfyn har travlt med at tage imod anmeldelser om vindmølletransporter, der generer trafikken i den spærretid, hvor de ellers har forbud mod at køre. Det er de samme to-tre vognmænd, der konsekvent blæser på reglerne, siger politiet.
På grund af motorvejsbyggeriet mellem Odense og Svendborg må vindmølletransporterne ikke køre på den sydfynske hovedvej, rute 9, i tidsrummet fra 7 til 9 og 15 til 17 for at minimere myldretidens trafikkaos. Men for nogle kniber det tilsyneladende med at leve op til restriktionerne.