Snart fire år efter betalingsstandsningen i starten af 2001 kan en række af kreditorerne i boet efter Dansk Lastbiludlejning se frem til at få dele af deres tilgodehavender retur. Ejendommen på grunden ved Diget 10 i Kjellerup er nemlig langt om længe blevet solgt.
Det er Bach Gruppen, der for 6,5 millioner har overtaget bygningerne, hvor Dansk Lastbiludlejning A/S fortsat hører til. Selskabet blev relanceret i 2001, da det blev købt af IGF Holding v/ Gunnar Frost.