Glostrup Politi vil undersøge muligheden for at sætte et ekstra skilt op ved parkeringspladsen ved Herstedøstervej mellem Roskilde og Ballerup. Erkendelsen kommer efter, at en lastbilchauffør for nylig fik en bøde for at køre ind på pladsen, der har indkørsel forbudt for køretøjer over 3,5 ton.
Chaufføren mener, at skiltningen er mangelfuld, da man først bliver opmærksom på skiltet efter at være drejet til venstre i krydset, når man kommer fra motorvejen – hvorefter man ikke kan undgå at køre ind på pladsen, medmindre man vælger at bakke ud i krydset for rødt lys.