Mange vognmænd hopper med på udflagningsbølgen for tiden, men det er ikke sjældent, at der opstår stridigheder om overgangen til udenlandske overenskomster. Ikke alle får sat sig grundigt nok ind i de rette procedurer i forhold til de ansatte.
På det seneste har der været sager med ganske store vognmænd, der ikke har haft orden i papirerne, og forretningsfører Jørgen Lægdsgaard fra Foreningen af Danske Langtursvognmænd (FDL) får jævnligt henvendelser fra vognmænd, der søger råd.