Chauffører foreslår at kopiere den svenske model med den såkaldte MBL-lov, der giver fagforeninger ret – og pligt – til at føre kontrol med, om et medlems arbejdsgiver overholder reglerne i forhold til overenskomsten.
»Det er efterhånden en kæmpe belastning for branchen, at der kører så mange chauffører rundt og er underbetalte. Det er ved at være kritisk, den måde arbejdsgiverne agerer på, så vi er nødt til at gøre noget,« siger Carsten Paulin, formand for Eksportchaufførernes Landsklub.