Knap et år med konstant rod og forsinkelse i lønudbetalingen er for seks chauffører endt med, at de nu står og mangler løn for hele september måned, ligesom arbejdsgiveren aldrig har indbetalt hverken pension, skat eller feriepenge.
SiD er nu ved at gå ind i sagen, der drejer sig om firmaet Majtex i Herning, som i et års tid har drevet vognmandskørsel for budfirmaet Xpressen, også fra Herning. To af chaufførerne er organiseret i SiD’s afdeling i Billund, som i morgen vil mødes med vognmanden, Frede Andersen.