Et dansk transportfirma blev afsløret med ikke mindre end 735 liter sprøjtegift ved en rutinemæssig politiaktion langs motorvejen tæt ved grænsen til Tyskland.
Aktionen fandt sted ved Sæd i det sydlige Jylland for en uge siden, men politiet har hidtil været yderst lavmælte omkring sagen. Lastbilen blev stoppet under en af de razziaer, som grænsepolitiet med jævne mellemrum afholder i samarbejde med toldmyndighederne.