Sig nærmer tiden, hvor alle biler over 3.500 kilo skal være udstyret med det ekstra sidespejl, som gerne skulle redde livet for mange cyklister i de danske vejkryds. Med en halv snes dage til deadline 1. oktober melder godt halvdelen af alle lastbiler ifølge DTL, at de endnu ikke er fuldt udrustede.
»Hvad enten man kan lide det eller ej, så skal det jo være på plads. Vi kan jo se med de fire cyklistulykker bare inden for den seneste tid, at det er meget vigtigt,« siger Michael Svane, ordførende direktør i DTL.