»Det er en ren gang fis at foreslå, at danske eksportchauffører skal gå ned i løn for at kunne konkurrere med de lave lønninger i Østeuropa, og jeg synes, det er beskæmmende, at arbejdsgiverne, som vi i foråret underskrev en ny overenskomst med, overhovedet kan komme med den slags udtalelser.«
Det siger forretningsfører for transport-området i SiD, Leif Rasmusen til Lastbil Magasinet, efter ordførende direktør i DTL, Michael Svane og formanden for FDL, Jens Tidemann, i går gav udtryk for, at op imod halvdelen af de 6-7000 danske eksportchaufførjobs vil forsvinde i de kommende år, hvis ikke der gøres noget drastisk.