23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Bedre undervisning for chauffører

Med trafiksikkerhed som nøgleord, har landets transportskoler og TUR siden foråret arbejdet med en handlingsplan for bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører, oplyser TUR.

Handlingsplanen er nu en realitet og tiltrådt af TUR og størsteparten af landets transportskoler.

Handlingsplanens formål er »at stræbe efter at uddanne erhvervschauffører til nul ulykker og til sikker, økonomisk og hensynsfuld trafikadfærd«.

»Ud fra dette formål stilles der krav til skoler og undervisere, til kursister og lærlinge, og til TUR,« siger TURs formand Mogens Findalen. »Ved at leve op til disse krav sikrer vi, at det offentlige uddannelsessystem leverer en kvalitet, der bidrager til målsætningen om en forbedret færdselssikkerhed i Danmark og i EU.«

Fælles standarder

Grundstenen i handlingsplanen er en udarbejdelse af fælles standarder i undervisningen vedrørende emner, der ikke direkte er fastsat i bekendtgørelser eller som lovkrav.

Det drejer sig bl.a. om:

Standarder for køreuddannelse, øvelseskørsel med varierende belæsning.

Risikolære og trafikadfærd.

Holdningsbearbejdelse, professionel chaufføradfærd.

Udvikling af underviserenes kvalifikationer.

Standard for materiel, udstyr og faciliteter, der som minimum bør være til stede for at gennemføre kvalificeret chaufføruddannelse

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063