Undervisningsminister Ulla Tørnæs har godkendt nye uddannelser inden for transportområdet, oplyser TUR.
Det drejer sig om tre erhvervsuddannelser til henholdsvis, buschauffør, post-operatør og lufthavns-operatør, og godkendelsen sker på baggrund af initiativ fra Transporterhvervets UddannelsesRåd.
Mogens Findalen, afdelingschef i HTS-Arbejdsgiverforeningen og formand i TUR, siger, at uddannelserne er udformet ud fra et længe næret ønske fra brancherne.
Ifølge den nuværende bekendtgørelse er uddannelsen til buschauffør og postbehandler nemlig specialer under chaufføruddannelsen. Med de nye bekendtgørelser målrettes og koncentreres uddannelserne og for første gang bliver det muligt at tage en egentlig uddannelse som lufthavnsoperatør.
Startskuddet til de nye uddannelser er den 1. januar 2005.