Spørgsmålet om sømandsskat for eksportchauffører er igen et varmt emne.
I det seneste nummer af Foreningen af Danske Langtursvognmænds blad efterlyser foreningens formand Jens Tidemann endnu engang en mere arbejdsvenlig beskatning.
»Det kan ikke være rigtigt, at der gælder ét sæt regler for søfolk på langfart, og ét for eksempelvis en eksportchauffør, der også er væk fra hjemmet de fleste ar årets arbejdsdage,« siger Jens Tidemann bl.a. til bladet, og han fortsætter:
»Sandheden er jo den, at vi er nogle, der kæmper for at bevare danske chauffører på danske biler, men det svært, når vi både skal kæmpe mod kolleger, der anvender billig udenlandsk arbejdskraft, og slås med et skattesystem, der ikke tager hensyn til de danskere, som opholder sig langt væk fra hjemmet for at passe deres arbejde.«