MAN Nutzfahrzeuge AG har afsluttet det hidtil største motor-udviklingsprojekt, med præsentationen af den nye MAN D20 Common Rail serie. Der er tale om en investering på 200 millioner euro i de fire år, udviklingsarbejdet har stået på.
MAN regner med en afsætning på 12.000 af disse nye motorer på verdensplan i løbet af i år.
AnnonceIfølge MAN bliver har den nye motor et mindre brændstofsforbrug på op til 5%, men samtidig en væsentlig højere ydelse.
Lavere vægt
MAN oplyser, at nye materialer betyder en betydelig vægtreduktion af motoren i forhold til den nuværende MAN model på 10%. Det lavere brændstofforbrug skyldes for en stor del Common Rail indsprøjtnings-teknologi fra Bosch. Ifølge Man giver dDen optimerede forbrændingsteknik udover lavere skadesstof-emissioner også meget mindre støj.
AnnonceDisse nye tiltag betyder et serviceinterval op til 120.000 km og en levetid på min. 1.500.000 km, oplyser den tyske lastbil-producent.
Flere varianter
Den nye motor skal i første omgang bruges i TGA-serien, og leveres i følgende varianter med et volumen på 10.518 cm3 og 6 cylindre:
Annonce310 hk - 1.550 Nm
350 hk - 1.750 Nm
390 hk - 1.900 Nm
430 hk - 2.100 Nm
I det kommende nummer af Lastbil Magasinet, der er på gaden i slutningen af denne uge, skriver Ivan Stjernqvist detaljeret om MAN’s nye motorserie, og der er desuden en artikel om en dansk vognmand, som har kørt felttest med den nye motor.
Annonce Annonce