“SiD Fredericia Transport & Service opfordrer alle, der påtænker at søge arbejde hos Team Transport Århus (udkørsel Røde Banke i Fredericia), til at kontakte fagforeningen.”
Sådan lyder en opfordring i afdelingens medlemsblad, som også er gengivet i det nyeste nummer af Chaufførnyt.
»Jeg kan selvfølgelig ikke sige, at folk ikke må arbejde der, men kontakt mig først - det er budskabet,« siger afdelingens næstformand Ejner Lind til Lastbil Magasinet.