Chauffør Andreas Redlefsen - i Sønderjylland mest kendt som Dres – nægtede at tro på, at hans drømmebil var brændt, da han kl. 5 om morgenen blev ringet op med den triste nyhed.
Dres er for nylig stoppet med at køre for Kruså Bjergning, men alligevel blev han noget rystet over nyheden om »hans« bil. Chaufføren har nemlig været med til så at sige at bygge køretøjet op fra bunden og haft stor indflydelse på de specifikationer, som køretøjet skulle have.