”Jeg var ved Told & Skat, Holstebro, i fredags. Her kunne man konstatere, at der ikke var indbetalt én krone i A-skat.”
Sådan siger eksportchauffør Kurt Jensen, Haderup.
I perioden fra 11. april sidste år frem til midten af januar i år kørte han for vognmand og medejer af VTT ApS, Dan Mogensen, Vemb.
Chaufføren var ansat i vognmandens enkeltmandsejede virksomhed, og han kørte også i hele perioden i en bil indregistreret samme sted.