»Stafettens metoder er som en kampvogn, der skyder mod børn. Og jeg kan ikke gøre nok for at advare andre små vognmænd mod at underskrive en kontrakt med firmaet. Deres metoder nærmer sig bondefangeri.«
Tidligere vognmand, Thomas Sørensen, Randers, har valgt at kontakte Lastbil Magasinet for at fortælle om den periode på godt to år, hvor han kørte som kurer-vognmand for GLS Stafetten. Et samarbejde, der endte med, at vognmanden gik konkurs og desuden mistede bl.a. sin bil og sit hjem.